Tilsyn på vegne af kommuner

Cphfacilitation hjælper kommuner med fx tilsyn af behandlings- og specialundervisningstilbud. Vi hjælper typisk med tilsyn af private tilbud eller et kommunalt tilbud beliggende i kommunen.

Tilsynet med behandlings- og specialundervisningstilbud har til formål at sikre, at tilbuddene lever op til kvalitetsaftalen med kommunen samt gældende lovgivning og faglige og etiske standarder. Beliggenhedskommunen og Socialtilsynet, fører hvert sit tilsyn. Ved begge tilsyn vurderes bl.a. børn og unges trivsel, behandling og læringsmuligheder, medarbejderes og ledelses kompetencer, samt de fysiske rammer både indendørs og udendørs.

Kommunen og Socialtilsynet har et tæt og løbende samarbejde, når det gælder tilsynet med behandlings- og specialundervisningstilbud. Kommunen har ofte det daglige kendskab til børnene og de unge og indsatsen omkring dem, mens Socialtilsynet bidrager med en uafhængig vurdering og overblik over de overordnede rammer og krav ift. behandlingen. Samarbejdet indebærer blandt andet videndeling, koordinering af tilsynsbesøg og opfølgning på eventuelle påbud eller anbefalinger. Parterne drøfter løbende udfordringer og udviklingsmuligheder, og sikrer derved, at tilsynet både bliver grundigt og helhedsorienteret, til gavn for kvaliteten for børnene og de unge i tilbuddet.

Efter tilsynene udarbejder kommunen en samlet rapport, som tilbuddet efter dialog med kommunen skal bruge som rettesnor i det videre arbejde med tilbuddets børn og unge. Rapporten peger på både styrkesider og mulige udviklingspunkter, således der fremadrettet kan ske både en forbedring og sikring af kvaliteten jf. aftalen om samme. Ved mangler kan der udstedes krav om forbedringer. Tilsynet er således et middel til at skal skabe tryghed for brugere og pårørende samt understøtte kvalitet og udvikling i tilbuddene, således det flugter intentionerne i Barnets Lov.

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du vil vide mere om vort arbejde med tilsyn. Skriv til knud.nordentoft@cphfacilitation.dk